Videokommunikation under corona-krisen

Af Annette Bjerre Ryhede, Artikulation, og Claus Jørgensen, Renommé Kommunikation

I den kommende tid vil tusindvis af topledere, undervisere og oplægsholdere skulle tale til et kamera i stedet for til et fysisk publikum. Stormøder og generalforsamlinger bliver omlagt til digitale møder. Kurser bliver ændret til webinars. Undervisning ved fremmøde bliver til fjernundervisning. Mange, der er vant til at stå over for en gruppe medarbejdere eller i en undervisningssituation, skal indstille sig på en ny virkelighed, hvor de ikke er sammen med deres tilhørere, men blot taler til kameraet i deres computer. Den omstilling er ikke nødvendigvis let. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du bedst muligt kommunikerer til kameraet.

Forbered dig grundigt på, hvad du vil sige. Afklar hvad dine hovedbudskaber er - og hold fokus på dem. Gør op med dig selv, om du har det bedst med at tale ud fra stikord eller ud fra et egentligt manuskript. Hvis du vælger manuskript, så husk at talesprog ikke er det samme som skriftsprog. Lav eventuelt en generalprøve, hvor du holder dit oplæg for dig selv eller et familiemedlem. Dermed kan du finde ud af, om sproget flyder, eller om det lyder mere som oplæsning.

Vær ekstra klar og tydelig. Undgå begreber der er indforståede. Hvis du bruger fagudtryk eller forkortelser, så forklar dem. Når dine tilhørere ser dig på video, har de nemlig ikke altid de samme muligheder for at stille opklarende spørgsmål. Du risikerer derfor at ”tabe” dit publikum, hvis du taler sådan, at folk ikke kan forstå dig.

Tal som om du er i dialog – selv om du ikke får publikums feedback. Det kan være svært at tale energisk, holde øjenkontakt med kameraet og få dine tilhørere til at føle, at du taler til dem – når du ikke kan se dem. Hvis du ikke som led i fx en videokonference kan se dine tilhørere på skærmen, mens du taler, så put et mentalt billede af dit publikum ind på din nethinde, og tal til de behov og interesser, dit publikum har. Det gør videoen relevant og vedkommende for dit publikum. Hvis det er muligt, så sørg for at dine tilhørere kan stille spørgsmål i et kommentarspor eller lignende.  

Brug flere kontraster. Der er en grund til, at vi kan sidde og se tv-serier og film i timevis, mens en TED Talk kun varer ca. 18 minutter, selv om den også indeholder eksempler og historier. Derfor bør du bryde dit stof op og skabe konstraster. Det kan være eksempler versus fakta eller vidensformidling versus Q&A.

“Jeres virksomhed eller organisation bør have en plan for, hvem der kommunikerer hvad til hvem hvornår. Ellers risikerer I at spamme medarbejderne med videoklip, mails og skypecalls i én stor ukoordineret rodebunke”

Pas på med ironi og underspillet humor. Vær forsigtig med at bruge jokes, hvor det ikke er 100 % klart for enhver, at du laver sjov. Dine tilhørere kan meget let misforstå dig, og du har ikke de samme muligheder for at følge op eller redde en akavet situation, som når du står over for et publikum, der giver dig umiddelbar respons. Bruger du humor, så vis respekt for de mange, der mærker ubehagelige følger af corona-krisen.

Brug rekvisitter frem for PowerPoint: Møder via digitale platforme er en glimrende mulighed for at eksperimentere med kreative, sjove og opsigtsvækkende kommunikationsformer. Pas på med at køre et slideshow af – særligt ét, der er spækket med tekst. Husk at publikum ikke kan lytte og læse på nøjagtig samme tid. Brug hellere rekvisitter, der symboliserer dine 3 kernepunkter, og tal ud fra dem. Undervurder ikke værdien af at bruge rekvisitter til at gøre budskabet lettere og humoristisk, selv om der er tale om alvorlige emner. Så længe du er respektfuld over for det, du taler om, og dem, du taler til, kan du komme endnu længere med dit budskab ved at lette din kommunikationsform.

Hvis du har en ledelsesfunktion, bør du sikre dig, at der er en plan for, hvem der kommunikerer hvad til hvem hvornår. Ellers risikerer I at spamme medarbejderne ikke bare med videoklip, men også med mails og skypecalls i en stor ukoordineret rodebunke. Det kan skabe uklarhed, bl.a. fordi I uforvarende kan komme til at give medarbejderne modsatrettede beskeder.

Selv garvede formænd og direktører mærker pludselig nervøsitetens brusende bølge, når kameraet kører. Dine 3 bedste kort på hånden, når du mærker nervøsiteten, er og bliver de gode gamle: vejrtrækning, grounding og fokus.

a)     Når du tager en dyb indånding og ånder langsomt ud, beroliger du dit nervesystem. Det skal til, for at du igen kan tænke klart og handle bevidst foran kameraet.

b)     Grounding og positur: Sørg for at plante dine fødder solidt i gulvet med en hoftebreddes afstand og et mikrobug i knæene, så du aktiverer dine lårmuskler – og ret din ryg. Træk skuldrene tilbage og løft hagen. Placer dine hænder afslappet foran kroppen. En afbalanceret og aktiv krop, der har en god støtte fra underlaget, hjælper dig til ikke bare at udstråle større (selv)sikkerhed foran kameraet, men også til at føle dig mere sikker og kommunikere klarere.

c)     Fokus: Lad tankerne om at ’NU skal jeg også præstere’ og ’det her skal kunne bruges’ + alle de råd, du har læst i denne artikel, ligge i dit personlige fjernlager. Når du er på, skal du primært fokusere på dine pointer og dit budskab. Det er dem, du skal gøre levende på skærmen. Alt det andet skal du have trænet på forhånd, så det sidder lidt tættere på din rygrad.