Er det slut med at kommunikere autentisk og personligt?

 

Må man som topleder nu ikke længere sige sin mening om ting, der sker i denne turbulente tid? Skal man til at udøve selvcensur og underlægge sig selv et flertalstyranni for at undgå at få ørerne i mediemaskinen?

Spørgsmålet er blevet aktualiseret af sagen om Lars Seier Christensen, som mener, at ytringsfriheden er ”alvorligt truet”. Baggrunden kender de fleste: Lars Seier har skrevet et Facebook-opslag, hvor han forholder sig kritisk til Zelenskyjs ageren på det famøse møde med Trump og Vance i Det Hvide Hus. Seier skriver bl.a., at Trump ”udviser empati”, mens Zelenskyj viste ”nul respekt” og dukkede op ”klædt som en gadedreng”. ”Dybt inkompetent, dybt uforskammet og dybt tåbeligt” var det af Zelenskyj, skriver Lars Seier.

Den efterfølgende shitstorm har Lars Seier udlagt som en trussel mod ytringsfriheden, men her vil jeg mene, at Seier spiller et ynkeligt offerkort. Lars Seier har lige som alle andre topledere al den ytringsfrihed, som han kan ønske sig, dog naturligvis inden for lovgivningens rammer.

Når man vælger at ytre sig i kontroversielle spørgsmål, må man som topleder også stå på mål for sine udtalelser. Det betyder, at man må være indstillet på, at det ikke er alle, der er enige. Man må påregne, at kunder og andre stakeholders reagerer.

Den geopolitiske situation har ikke ændret ved, at autenticitet og personlighed kan være et stort plus i toplederes kommunikation. Men når man vælger at ytre sig i kontroversielle spørgsmål, må man som CEO eller organisationsformand også stå på mål for sine udtalelser. Det betyder, at man må være indstillet på, at det ikke er alle, der er enige. Man må påregne, at kunder, fodboldfans og andre stakeholders reagerer. Og man må tænke ind i sine kommunikative overvejelser, om man risikerer at lade hensynet til egen personlig ytringsfrihed veje tungere end hensynet til omdømmet for den virksomhed, man er ansat til at stå i spidsen for.

I en anden aktuel kommentar har Søren Rasmussen, direktør for Albatros Travel, meddelt, at selskabet har ”valgt at stoppe al markedsføring af USA som rejsedestination, så længe klaphatten Trump nægter at genoptage den militære støtte til Ukraine.”

Der vil sikkert være kunder, der vil mene, at en rejsebureaudirektør bør afholde sig fra at kalde USA’s præsident en klaphat. Men er det ensbetydende med, at Søren Rasmussens ytringsfrihed er truet? Selvfølgelig ikke. Han har formentlig tænkt over, hvad udtalelsen ville føre til – både for ham selv og for firmaets renommé og bundlinje.