Hvad kan vi lære af de radikales krisehåndtering?

 
HH

Er en hånd på et lår nok til, at man skal forlade sin toplederposition? Nej. I så fald ville tusindvis af ledere skulle fratræde. Både i det politiske liv og i erhvervslivet. Og både mænd og kvinder i øvrigt. Som de radikale selv har betonet, er det da heller ikke hånden, der har fældet Morten Østergaard. Det er håndteringen. Bortset fra afskedsmeddelelsen foran Det Kongelige Bibliotek har Østergaards tilgang til partiets metoo-krise været et lærestykke i katastrofal krisekommunikation.

Sådan ser det i hvert fald ud set fra sidelinjen. Og jeg skal pointere, at min vurdering er baseret på den viden, der er offentligt tilgængelig. Presserådgiverne hos de radikale har uden tvivl måttet tumle med en virkelighed, der er mere kompleks end den, jeg kender til. Men vælgerne ved heller ikke, hvad der er sket bag de nedrullede gardiner. Og det kan blive afgørende.

En kendsgerning er det i hvert fald, at Morten Østergaards tøvende og uklare reaktioner på journalisternes spørgsmål gjorde de radikale regulært til grin i offentligheden. Hvorfor ville partiet af princip ikke sætte navn på en intern krænker, når man uden problemer kunne skyde direkte på Jeppe Kofod? Hvorfor ville Morten Østergaard først svare ja eller nej til, om han selv havde krænket Lotte Rod, da det var for sent? Og hvem havde givet hvem en påtale? Svarene var alt for længe indhyllet i et røgslør så tæt, at Morten Østergaard endte med selv at blive fanget i tågen.

Morten Østergaard har som bekendt nu taget konsekvensen, men krisen er på ingen måde overstået for Det Radikale Venstre. Dels var smilet på den nye leder Sofie Carsten Nielsen efter manges opfattelse lidt for bredt, da hun skulle tale til pressen for første gang efter Østergaards exit. Dels er der ifølge Morten Østergaard også ”andre sager”. Dem skal vi nok komme til at høre mere om. Og måske har vi ikke set den sidste radikale gå bodsgang med tabte ordførerskaber og lignende til følge.

Gør vejen fra tanke til handling så kort som muligt. Hvis der er et problem, så erkend det og kom i gang med at gøre noget ved det

Det værste for Det Radikale Venstre er imidlertid, at metoo-sagerne har taget opmærksomheden fra den sag, som partiet skulle profilere sig afgørende på – nemlig klimasagen. Uanset hvor meget de radikale forsøger at sætte klimamærkesagen på de sociale mediers agenda, handler en stor del af kommentarsporene om de radikales håndtering af metoo-sagerne. Hyklerisk, dobbeltmoralsk, uanstændigt, uværdigt, kupmageri – sådan bliver der skrevet om den radikale tilgang til krænkelserne og disses foreløbige konsekvenser.

Hvad kan man som organisation eller virksomhed lære af Det Radikale Venstres håndtering af de aktuelle metoo-sager?

1) Hvis I vil fare hårdt frem med en direkte og måske personlig kritik af andres handlinger, så sørg for på forhånd at analysere, om jeres kritikpunkter kan ramme jer selv som en boomerang. Og det gælder både inden for politik og erhvervsliv. Det kan være fristende at kritisere en konkurrent. Men kritikken kan slå dobbelt tilbage, hvis I selv tidligere har rodet jer ud i handlinger i samme boldgade som dem, I problematiserer.

2) Vær klar og konsistent i tale og handling. Tøvende og uklare svar får folk til at gisne. Rygter og gisninger kan udvikle sig til ”sandheder” og ”offentlige hemmeligheder”, som det kan være rigtig svært at afmontere, hvis de først har bidt sig fast. Ved at kommunikere klart og tydeligt kan I selv bedre påvirke folks opfattelse af, hvad der er sket.

3) Afkort vejen fra tanke til handling. Hvis der er et problem hos jer, så erkend det og kom i gang med at gøre noget ved det. Undersøgelser og kommissioner bliver opfattet som syltekrukker. Og helt galt går det, hvis man tror, at løsningen er at brede problemstillingen ud. ”Vi har jo andre sager,” sagde Morten Østergaard dagen før, han overlod formandsposten til Sofie Carsten Nielsen. Disse ”andre sager” får hun nu lov til at styre de radikale igennem. Metoo-krisen i partiet er langtfra drevet over. Deres håndtering har medført, at de stadig står midt i den.

 
Claus Jørgensen