Det undervurderede Brøndby-hold

Jeg var selv tilstede med billet og negativ coronatest på Brøndby Stadion, da Brøndby IF sikrede sig det danske mesterskab i fodbold 2021. Efter kampen er Brøndby IF’s håndtering af kommunikationen med nyhedsmedierne blevet kritiseret, fordi klubben ikke straks informerede medierne om, hvordan det kunne lade sig gøre, at tusinder af fans uden adgangstegn og coronapas kunne trænge ind på stadion, da kampen var slut. Det var angiveligt heller ikke muligt for journalisterne at komme i kontakt med kommunikationsfolkene hos Brøndby IF i minutterne efter sidste dommerfløjt.

I mine hidtidige kommunikationsjobs har jeg flere gange selv været med helt inde i maskinrummet i situationer, hvor det virkelig brændte på. Slet ikke i samme målestok som 2. pinsedag på Vestegnen, men jeg har dog befundet mig i akutte krisefaser, hvor der skulle handles hurtigt, og hvor det afgørende var at gøre det vigtigste først – og det næstvigtigste bagefter.

Hvis man ikke har en overflod af personaleressourcer til rådighed, er det naturligvis vigtigere at afværge en truende alvorlig krisesituation end at kommunikere med medierne om den.

Derfor har jeg stor respekt for, at kommunikationsfolkene og deres kolleger i Brøndby IF prioriterede, som de gjorde. Jeg tror ikke, folk gør sig begreb om, i hvor høj grad det Brøndby-hold, der huserer på administrationsgangen, var pisket til at holde fokus på én og kun én ting: At redde liv. At undgå en ny Hillsborough-katastrofe eller en tragedie som den, der ramte Roskilde Festival i år 2000, hvor ni unge blev mast ihjel.

“Normalt er regel nr. 1 inden for kommunikation via nyhedsmedierne, at man er tilgængelig og åben. Men der er situationer, hvor der er noget, der er vigtigere end at svare på spørgsmål fra journalister. Eksempelvis at redde menneskeliv.”

Som tilskuer på 28. række kan jeg naturligvis ikke vide alt om, hvad der præcis er foregået bag kulisserne på Brøndby Stadion de hektiske minutter, efter at kampen var færdigspillet. Men ud fra min viden om krisesituationer vil jeg antage, at der er blevet gjort en heroisk indsats af alle for konstant at risikovurdere det voldsomme pres fra den enorme menneskemængde uden for portene ved Sydsiden og holde kommunikationen kørende mellem klub, overvågningsrum, securityfolk og politi for på få sekunder at kunne træffe de rigtige beslutninger. På den ene side har man utvivlsomt ønsket at overholde de på dagen gældende corona-retningslinjer. På den anden side har man også vidst, at det ville få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis man ikke gjorde det, der var nødvendigt for at afværge en forfærdelig stadionulykke. 

Normalt er regel nr. 1 inden for kommunikation via nyhedsmedierne, at man er tilgængelig. At man tager telefonen. At man svarer på sms’er. At man informerer åbent og altid er klar med en kommentar. Men der er situationer, hvor der er noget, der er vigtigere end at svare på spørgsmål fra journalister. Eksempelvis at redde menneskeliv.